|
Det blev en webjournalist
Jeg er journalist - eller - hvis jeg skal være helt ærlig: Webjournalist.
Og efterhånden er det blevet til en del forskelligt: Jourhavende på jp.dk, webredaktør på kbhamt.dk, undervisning i webjournalistik og formand for webjournalistforeningen DONA. Det begyndte egentlig med websites for et par græsrodsorganisationer - og nu drejer det sig mest om langsigtet strategi og økonomi.
Hvad laver jeg så lige nu
Jeg er nyhedsredaktør i dr.dk chefredaktionen. (Det der tidligere hed DR Interaktiv).
Her har jeg ansvar for nyheder, sport, regionale sider på nye medier.
“Nye medier” inkluderer alt der ikke er tv eller radio: web, mobil, nyheder i s-tog - og så Danmarks største nyhedsleverandør: Tekst-tv.
Hovedprodukterne er dr.dk/nyheder, dr.dk/sporten, de 11 regionale sites - og så ikke mindst nyhedskanalen DR Update.
DONA - det skulle bare lige have været...
I fem år var jeg formand for DONA - foreningen af danske webjournalister.
Det begyndte med en snak i kantinen og et par mails til et par webkollegaer hos de andre dagblade. Vi havde ramt et klart behov for inden længe var der 1000 journalister, kommunikationsfolk og studerende med i foreningen.
Det blev til stribevis af arrangementer, offentlige diskussioner og mange fornøjelige timer i selskab med kollegaer før jeg i 2004 overlod formands-roret til Claus Sølvsteen.
Den mandag sitet var 1½ år gammelt
I et par år prøvede jeg kræfter med opgaven som ansvarlig for medarbejderbladet og hjemmesiden hos Københavns Amt. En organisation med 20.000 ansatte fordelt på 157 institutioner.
Da vi først fik stablet statistik på benene gik det op for os, at sitets formål ikke kun var at formidle politik og service-stof. 25% af trafikken kom fra folk, der ledte efter et job hos amtet.
Den største overraskelse kom nok den mandag, hvor jeg tændte for skærmen og hvor alt indhold, der tonede frem på sitet var 1½ år gammelt. Det viste sig, at en harddisk var brændt af, og teknikerne havde lagt backup på - uden at tjekke om der nogensinde var taget en reel backup.
Gode nyheder - er nye
Det mest entutiastiske hold jeg nok har været på, har været det hold der drev jp.dk.
JP var nok de første der forstod, at nyheder på nettet handlede om at opdatere - hele tiden. Vi måtte aldrig svigte læsernes forventninger til, at vi var hurtigst og at vi aldrig overså noget vigtigt.
Som et kuriosum var jeg med til at lancere landets første “verden-i-billeder”-service. Den simple visning med 10 flotte, aktuelle billeder viste sig hurtigt at levere lige så meget trafik som nok så mange indlandsartikler.
Med mellemrum har jeg gæsteundervist på Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet, DJE og CFJE. Mængden af foredrag jeg kan overkomme ved siden af jobbet er dog begrænset.
Ved siden af er jeg formand for DONA - et netværk af ca. 1000 danske web-journalister.
Læserne er de hårdeste arbejdsgivere
Tidligere har jeg været ansat på Politiken Computer som skrivende nyheds-journalist. (For nostalgikere: Ja - det var den torsdags-sektion).
Her var deadline ikke hvert minut, men en gang om ugen. Det giver tid til at lege med sproget. Til gengæld har kun få medier lige så krævende læsere. Det er ikke avisen, der er arbejdsgiver - det er læserne.
Internationalt cykelsite
Det mest fornøjelige projekt gennem tiderne har været "The Bicycle News Agency", hvor jeg skrev nyheder på engelsk til 1800 abonnenter fra hele verden. Projektet fik siden tilknyttet en engelsk korrespondent og fast italiensk oversætter.
The Bicycle News Agency lærte mig alt om at kode i Notepad, om at styre mailing-lister, og ikke mindst om debat med læserne.
På Danmarks Journalisthøjskole konstruerede Henrik Rewes og undertegnede vort eget fagspeciale i web-journalistik.
Uddannelsen blev afsluttet med en hovedopgave, hvor vi leverede et tema-site til Tele Danmarks Opasia-portal. Siden har jeg efteruddannet mig på CFJE's diplomkurus i web-journalistik med en opgave om mobilt internet.
Praktiktiden blev aftastet på Jydske-Vestkystens redaktioner i Aabenraa og Esbjerg. Faste ingredienser var ringridning, politi-rundringninger, byrådsmøder, forbruger-journalistik, og så vigtigst af alt: Kilder der møder en i Brugsen.
Går man endnu længere tilbage, tilbragte jeg 1½år som skrivende redaktionssekretær på HK's ungdomsblad HoVsA.
...
Og - går man endnu længere tilbage... finder man minder, som det kun er min mor, der orker at høre på...
|
