|
Det blev en webjournalist
Jeg er uddannet journalist - men indrømmet - inden jeg overhovedet var nået ud af journalisthøjskolen gik der web-journalistik i den.
Det begyndte egentlig med websites for et par græsrodsorganisationer - så gik der daglig produktion i den - og nu drejer det sig mest om langsigtet strategi og økonomi.
Det er blevet til en del forskellige opgaver: Jourhavende på jp.dk, webredaktør på kbhamt.dk, IT-journalist, undervisning i webjournalistik og formand for webjournalistforeningen DONA.
Hvad laver jeg så lige nu
Jeg er nyhedsredaktør i DR Interaktiv. Well - det hed afdelingen i mange år. Efter den seneste omorganisering er det officielle navn: “dr.dk chefredaktionen”.
Hovedprodukterne er dr.dk/nyheder, dr.dk/sporten, de 11 regionale sites, tekst-tv side 110-299, og så ikke mindst nyhedskanalen DR Update.
DONA - det skulle bare lige have været...
Undervejs har der været mange diskussioner og samtaler om webjournalistik, men ingen så intensiv som de fem år jeg brugte som formand for DONA - foreningen af danske webjournalister.
Det begyndte med en snak i kantinen og et par mails til et par webkollegaer, hos de andre dagblade. Det viste sig, at vi havde ramt et behov hos 1000 journalister og kommunikationsfolk.
Det blev til stribevis af arrangementer og offentlige diskussioner - i selskab med rigtigt mange gode kollegaer.
DR Sportswiki -
Nogle projekter undervejs har været sjovere end gennemsnittet. Ideen om et online sportsleksikon i samarbejde med Wikipedia er måske ikke det, der har trukket de højeste brugertal.
Men - det har været et af de projekter der havde indbygget arbejdsglæde, hvor folk har været mest positive og konstruktive - udelukkende fordi ideen var spændende.
Gode nyheder - er nye
Det mest entutiastiske hold jeg nok har været på, har været det hold, der drev jp.dk.
JP var nok de første der forstod, at nyheder på nettet handlede om at opdatere - hele tiden. Vi måtte aldrig svigte læsernes forventninger til, at vi var hurtigst og at vi aldrig overså noget vigtigt.
Som et kuriosum var jeg med til at lancere landets første “verden-i-billeder”-service. Den simple visning med 10 flotte, aktuelle billeder viste sig hurtigt at levere lige så meget trafik som nok så mange indlandsartikler.
Svedpletter
Med mellemrum har jeg gæsteundervist på Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet, DJE og CFJE.
Jeg ved ikke, hvordan andre har det, når de går ind foran 150 kollegaer eller studerende. Man ved, at jeg har skullet øve mig - og at jeg har svedt som en gal.
Pudsigt nok, så har sidenhen fået utallige mails, der begynder med... “Jeg så dig engang til et foredrag om”... Og det får minderne om svedpletter til at forsvinde som dug for solen.
Læserne er de hårdeste arbejdsgivere
Tidligere har jeg været ansat på Politiken Computer som skrivende nyheds-journalist. (For nostalgikere: Ja - det var den sektion, der udkom om torsdagen).
Deadline var en gang om ugen, og det gav tid til at lege med sproget. Til gengæld har kun få medier læsere, der er lige så krævende. Faktisk blegner cheferne lidt som arbejdsgivere. Læserne stiller ubetinget de største krav.
Det hele begyndte med
Det mest fornøjelige projekt gennem tiderne har været "The Bicycle News Agency", hvor jeg skrev nyheder om “de bedste og værste eksempler på cykelpolitik”. Mailinglisten havde 1800 abonnenter og fik trykt en del artikler rundt om i verden.
Sidenhen meldte en journalist fra England sig som britisk korrespondent og en italiensk cykel-entutiast fungerede som fast oversætter.
Samtlige websider i The Bicycle News Agency var selvfølgelig håndkodet i Notepad, fordi det var det eneste værktøj, der reelt virkede.
Siden er der sket en del...
Men, jeg kan stadig ikke få mig selv til at smide håndbogen “Using HTML 3.2” i papirkurven.
|
